“The timelessness of history is reflected in the structure of the narrative itself.
Present and future tenses are intermingled with past tense descriptions of historical events.
He seem to be turning history into nature; associative montages, scene dissolves, match cuts, and suggestive film music is used extensively.
Time seems out of Joint. Wounded, haunted by history.”
The Melancholy Dane
“Det er nærmest perverst, et forstyrrende fremmedelement. Men et fremmedelement, der tjener til at gøre os opmærksomme på, hvordan vi selv er fremmedelementer i naturen, der aldrig kan rodfæste os i den. Hvordan vores besjæling af den siger mere om, hvordan vi gerne vil se os selv, end hvad naturen er”.
“Operaen viser os værker af den ærkeromantiske tyske komponist Robert Schumann (1810-1856) set gennem en black metallisk prisme, hvor det skønne forvrænges, og det idylliske antager en truende karakter. De ideologiske bånd til nationalismen og højreekstremismen blotlægges, og skovvandrerne vender verden ryggen, mens de stadig stræber efter dens hyldest.”
"I Belong in the Woods and Have Always Done So” forholder sig kritisk til såvel idéen om, hvordan en opera skal lyde, som den romantiske naturdyrkelse og selve idéen om, at nogle ting er unaturlige og derfor forkerte.”
“Men “I Belong in the Woods and Have Always Done So” er ikke en formaning. Den er en anskueliggørelse.
Den viser, hvor forlokkende det ekstreme kan være, hvor farligt det kan være at lade sig forlokke”.
https://passiveaggressive.dk/jacob-ridderberg-pa-skovhugst-i-black-metal/
October 29 2024, af Jon Albjerg Ravnholdt // Passiveaggressive.dk
“Jacob Ridderberg træder frem fra mørket bag musikerne og stiller sig forrest – demonstrativt teatralsk som rigtig black metal.”
“I løbet af første akt går Ridderberg fra en hæs og hviskende stemme til sidst et manisk og intenst råb, på den måde hvor det føles som oprigtig afmagt. Jeg var på grænsen til at blive bekymret for, at der skulle ske noget med dem på forreste række.”
“Instrumenterne var lige i skabet. De kunne skabe et sårbart univers, der samtidig var stærkt”
”Han arbejder med romantikkens natursyn (som black metal også gør) og drager paralleller til, hvordan nazisternes “blut und boden”-ideologi var en fysisk, øko-fascistisk manifestation af deres “lebensraum”, men også helt lavpraktiske fænomener som træer, der dør hen uden nogen videre forklaring (“waldsterben”). En stærk sammensmeltning af ideer, ideologier og propaganda på tværs af det politiske spektrum. Fokuset på naturen grænser sig til det religiøse, som man ser i romantikken.”
“Ridderberg havde fanget en solid nationalromantisk æstetik, som underbyggede tematikken om menneskets forhold til naturen og vores iboende herskermentalitet over den.”
22 / 10 / 2024 af René Lohse // selvtægt.dk
https://www.selvtaegt.dk/reportage/en-tur-i-skovens-dybe-stille-ro/
“Besættende affære mellem højromantik og black metal”
“Han tog mikrofonen, men det var som, om hverken stemmen eller sproget ville ud. Kun hæse og kneblede halslyde forlod hans krop. Ridderberg var utroligt dragende i sit evindeligt forhindrede forsøg på at få stemmen til formulere noget. Det var en umådelig kraftanstrengelse for ham at fremtvinge de hviskende lyde, og man blev revet med af den dystopiske figur: Hvad var det for en indre kamp, han kæmpede?”
“Stemmen talte om menneskets længsel efter træernes udødelighed. En mytisk stemning sænkede sig over salen.”
“De spillede et sært hjemsøgende forspil: en henført romantisk stil, der føltes hacket. Det var, som om noget havde gjort lyden mere kvalt, som om den drømmende poesi var blevet inficeret af en nedbrydende virus.”
“I værket indtog Ridderberg selv den ubestridte hovedrolle og entrerede efter forspillet i fuld black metalornat. Ligbleg i ansigtet, mørnet læderjakke og nittearmbånd til over albuerne. Men skoven var også en del af hans påklædning: Bukserne var syet sammen af bark.”
“I en storladen gestik betrådte han blade, der lå i en bunke på scenen og flækkede bark, der var mic’et tæt op. Lyden var så forstærket, at man kunne smage hver en lemlæstende detalje og det gav en makaber fornemmelse af knogler, der brækker.”
https://iscene.dk/2024/12/02/i-belong-in-the-woods-and-have-always-done-so/
2 December 2024, af Jakob Gustav Winckler // iscene.dk